Mens Lost i sin 6. sæson, er begyndt at give mange svar på mysterierne fra de fem første, samtidig med at nye gåder elegant spindes - er jeg unægtelig skuffet over 24's 8. sæson.
De friske idéer synes væk eller tyndslidte i 24 - og karaktertegningen er utroværdig og mangler kongruens - nogle friske eksempler fra de sidste par afsnit op til afsnit 9:
- den russiske patriark, Bazheev, som i starten af sæsonen koldblodigt myrdede sin egen strålingssyge søn for at dække over ethvert tænkeligt spor til sit radioaktive materiale, blev fra starten af tegnet som en rendyrket sociopatisk skurk - men bryder alligevel sammen uden videre modstand, da Jack optrevler hans netværk og Bazheev er pludselig en flæbende slapsvans, som sågar sidder og tuder på et tidspunkt (!), totalt samarbejdsvillig og føjelig
- sidehistorien med Dana Walsh (spillet af Katie Sackhoff, "Starbuck" fra Battlestar Galactica"), der helt usandsynligt er ansat i CTU under falsk navn og har en dybt kriminel baggrund (SÅ amatøratige kan CTU vel ikke være??), og som plages af en ex-kæreste, der truer med at afsløre hende, er også trukket urimeligt i langdrag over de første 9 afsnit. At hun ikke kommer op med en bedre plan ud af kniben end at opsøge sine plageånder med en pistol, virker umådeligt banalt og uopfindsomt. At hendes nuværende forlovede, Ortiz, så "tilfældigvis" dukker op lige præcist, inden Dana går i gang, og som stedfortræder står for udryddelsen af hendes plageånder, er også forudsigeligt, grænsende til det ulidelige.
- Endnu værre er hovedplottet, hvor Bazheev's radioaktive stænger konstant skifter hænder mellem diverse russiske og mellemøstlige skurke, som ikke rigtigt kan finde ud af, om de vil smugle materialet ud af USA, eller bruge det til en dirty bomb - ingen af de mange antagonister når rigtigt at træde i karakter, før de udryddes og erstattes af en anden ligegyldig teorrorist
- Renees totale menneskelige sammenbrud i mødet med den russiske lomme-forbryder Vlad, som hun deler en mere end dunkel fortid med, og som hun ender med at dolke 15 gange (!) i afsnit 5, hænger for mig se umådeligt dårligt sammen med den principfaste, stålsatte Renee vi mødte i sæson 7...
Men OK, måske er der stadig håb for Renee og en mulig oprejsning...
Og i al fairness, startede sæson 8, faktisk udmærket med Jack i rollen som morfar (!) med New York som setting - og det barfodede "Die Hard"-agtige afsnit 8 var ikke uden klassisk 24 appel.
Desuden er stadig rum for interessante udviklinger.
Mit gæt/håb er, at Præsident Allison Taylor, på et tidspunkt får brug for at hente sin datter Olivia ud af det spjæld, som hun smed hende i i slutningen af 7. sæson - der har i de sidste par afsnit været nogle henvisninger til lige netop Olivias kranke skæbne. Dét kunne give rum til nogle interessante mor/datter konflikter.
Så alt i alt - 24 tegner indtil videre som den måske ringeste sæson af alle, med sjusket karaktertegning og endnu værre, et plot som kører i tomgang og på rutinen - men vi har før oplevet 24-sæsoner, som kom sig over "midtvejskrisen". Lad os krydse fingre!
2/5 stjerner til 24's 9 afsnit, sæson 8.
Så til Lost: Jeg så med stor fryd 5. afsnit her til aften. Jeg skal komme tilbage med en mere detaljeret anmeldelse - men lige nu er der ingen tvivl:
5/5 stjerner til Lost's 5 afsnit, sæson 6.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar