påskepakke

24 Season 8 Episode 14 Day 8: 5:00 AM – 6:00 AM: *** stjerner af 5

V Season 1 Episode 5 Welcome to the War ** stjerner af 5

Lost Season 6 Episode 10 The Package ***** stjerner af 5

Flash Forward Season 1 Episode 12 Blowback ** stjerner af 5

Da både Flash Forward og nu V er vendt tilbage efter en længere vinterpause, tager vi en samlet status på de fire hotteste serier lige nu:

24 er desværre stadig lidt ujævn med for mange twist, der ikke udløser "wauw", men mere et vantro "what the f..."?? Dana i muldvarperollen virker fuldstændig utroværdig, som figuren desværre har gjort gennem hele sæsonen - hvad i alverden skulle denne bondepige med halvkriminel fortid have at gøre med mellemøstlige teorrister - og mest underligt, hvordan kan hun slippe afsted med at dræbe en person på CTUs område og i det hele taget være sig fuldstædingt åndeligt fraværende under en national sikkerhedskrise, uden at en eneste på stedet til syneladende undrer sig? Afsnit 14 lage sig i den middelmådige slipstrøm, men blev reddet af en ret fed skudduel i slutningen med Bauer og René imod en stor overmagt.

Jeg håber stadig, men det ser ud som om 24 slutter temmelig ordinært og idé forladt - måske en dårlig idé at tage denne ottende sæson med.

Men jeg kan selvfølgelig tage fejl....

V (står for Visitors) havde jeg glædet mig til. De 4 første afsnit i efteråret, om et ekstraterristisk besøg, som starter godt med smukke kvindelige ledere der proklamerer "fred for altid", men hvor man aner at der er andre og knap så ædle hensigter, fængede ret godt. Men 5. afsnit bragte ikke meget nyt. Vi så de fremmedes leder Anna, beslutte at "lave en hær", hvilket hun gjorde ved at snuse sig frem til den stærkeste han, parre sig med ham (ganske mekanisk og glædesløst) for til sidst at proklamere, at nu ville hun lægge sine æg og skaffe lidt føde til afkommet, hvorefter hun med et Aliens-agtigt gab satte tænderne i sin partner, på rigtig edderkoppehun manér.... Lidt for kalkuleret scene efter min smag. Den dramatiske konflikt i V er stadig politikvinden, som leder modstandsbevægelsen, men hvis søn er betaget af de fremmede og forelsket i - af alle - Annas datter... Så i virkeligheden kampen mellem 2 mødre. Det vækker vage minder om Camerons Aliens, og det er en god grundkonflikt, men jeg savner lidt mere drive i historien.

Lost havde i 10. afsnit Jin og Sun i hovedrollen - de var SÅ tæt på at blive genforenet efter sæsoners adskillelse, men MiB's plan blev forpurret, og Jin er nu på den anden ø, hvor han holdes fanget af Whitmore, der også har medbragt Desmond, en meget savnet karakter. Ikke et helt så medrivende afsnit, som forrige helt fantastiske Richards historie over flere århundreder, men den var også næsten umulig at slå. Skal blive spændende at følge Desmonds historie i næste uge.

Endelig Flash Forward: Efter et OK dobbeltafsnit tabte 12 afsnit en del kadence. Vi fulgte den lesbiske betjents forsøg på at blive gravid. Den asiatiske betjents Dimitris kærstes forsøg på at forhindre at Mark slår ham i hjel, som Flash Fowardet fortalte. Mark er som sædvanlig en kold skid. Mest spændende var Erins forsøg på at finde sin datter, som er forsvundet - igen.... (blev for nogle år siden meldt falsk faldet i Irak, som vi også så i dette afsnit, grunden tl at Erin blev alkoholiker).

Jeg nyder principielt tidsrejseproblematikken uendelige variationsmuligheder over temaet fri vilje vs. skæbne, men jeg synes ikke serien dyrker det konsekvent nok - der er alt for meget ligegyldigt fyld.

24 Season 8 Episode 14 Day 8: 5:00 AM – 6:00 AM: *** stjerner af 5

V Season 1 Episode 5 Welcome to the War ** stjerner af 5

Lost Season 6 Episode 10 The Package ***** stjerner af 5

Flash Forward Season 1 Episode 12 Blowback ** stjerner af 5

24 i forbløffende U-turn

**** til 13. episode, 8. sæson

Et hæsblæsende afsnit, det 13. CTU er taget ud af den elektromagnetiske puls, og Jack er alene med sit team i en langvarig ildkamp med terroristerne. CTU får en ineffektiv hjælp af NSA, som ikke rigtigt rykker, men Chloé, som med rette er nervøs for Jack, vil ikke vente i timevis på, at NSA får CTU op at køre igen, og tager på rigtig Chloé maner tingene i helt egen hånd: Da ingen vil høre på hende, truer hun sig adgang til serverrummet og får på utraditionel vis systemet op at køre. Hun får også varskoet Renée, som i rette tid dukker op og afgør ildkampen til Jacks fordel. Godt gået, Chloé...

Alt tegner ganske lyst, indtil afsnittet tager en overraskende U-turn: Den irriterende sidehistorie med Dana og probitions-officeren udvikler sig ganske uventet, da Dana tager et drastik middel i brug for at slippe af med sin plageånd: Hun strangulerer ham i et af CTUs dunkle kælderrum! Totalt for meget.... Med pludselig falder brikkerne på plads, da hun ringer terroristerne op og fortæller, at hun lige har købt sig lidt tid, så hun kan hjælpe dem....

Så Dana er muldvarp... Dén havde jeg ikke set komme...

Flash forward - nyt håb forude

*** stjerner til afsnit 11/12

Vi lever jo med en viden om fremtiden - i hvert fald ved vi så meget, at "Lost" kører på sin sidste sæson, og for at tabet ikke skal blive for tungt, har ABC givet os et andet forsøg på et stort anlagt sci-fi-mysterium, serien "Flash Forward".

Præmissen for serien er ganske original: I efteråret 2009 får alle mennesker på jorden et blackout af en varighed på 2 minutter og 17 sekunder, hvorunder de får en meget præcis vision af, hvad de foretager sig et halvt år ude i fremtiden, på datoen 29. April 2010.

Dette er selvfølgelig en variant af tidsrejse (som også Lost), og rejser derfor de sædvanlige paradoks-spørgsmål: Hvis man kender sin fremtid, kan man så ændre den? Eller skal man blot lade sig flyde med og acceptere sin skæbne, for måske vil ethvert forsøg på at ændre fremtiden, være lige præcist det som får skæbnen til at ske.

I serien følger vi en FBI-agent Mark Benford, hvis fremtidsvision afslører at han spiller en central rolle i sagen: Han befinder sig i løbet af de 2 minutter og 17 sekunder i en FBI bygning foran en væg fuld af ledetråde, altimens nogle skurke er ved at trænge ind i bygningen for at dræbe ham. Som om denne viden ikke er stressende nok, erfarer vi, at hans kones flash back viser hende i forhold til en anden mand...

Efter en flot produceret pilot, har Flash Forward været inde i lidt af en dødsspiral i afsnit 3-10. FBI-teamets har fulgt forskellige spor for at finde hovedmanden bag plottet - men udover at vi har erfaret at manden, Lloyd, som Mark Benfords kone er sammen med i fremtiden, en videnskabsmand, spiller en rolle i black-outet, har handlingen ikke rigtigt rykket. Dertil har skuespillet ikke været for godt, og dialogen ofte klichéagtig.

Jeg fornemmer dog efter at have set afsnit 11-12, at vinterpausen har været god, og at ABC har gjort en indsats for at få serien tilbage på sporet: Vi får i dette dobbeltafsnit mere fokus på, hvad der skete d. 29. April, specielt en ganske godt tænkt episode, der foregår på et fyldt stadium, hvor én person, IKKE får black-out. Vi ved allerede, at denne person er Simon, Lloyds superintelligente forskningsmakker (spillet fremragende af "Charlie" fra Lost iøvrigt). Det bliver i afsnittet tydeligt, at Simon næppe selv er den onde bagmand bag hændelsen, men på en eller anden måde er blevet trukket ind i det af magtfulde bagmænd, hvis motiver endnu er dunkle.

Simon er en interessant karakter, og det er klogt at give ham mere plads i serien. FBI-teamet er dog stadig temmelig træls at følge, og Mark Benford-karakteren ikke specielt interessant eller velspillet.

Skal jeg selv vove et flash-forward: Serien har været på tynd is, men er på vej tilbage. Jeg vil i hvert fald stadig godt vide, hvad der sker om 5 uger.... 29. April....

*** stjerner til afsnit 11/12

Gode gamle Jack...

3/5 stjerner, 24, 11. afsnit, sæson 8

***

Endelig lidt af gode gamle Jack her i 11. afsnit: Da selvmordsbomberen Marcos, barrikaderet i et iltkammer, ikke er til at tale til fornuft af Jack, og ikke engang hans egen mor kan trænge igennem - tyr Jack til hans ofte med succes afprøvede kneb: Hvis skurken er ligeglad med sit eget liv, så er han det som regel sjældent med sin nærmeste families liv...

Jack truer Marcos med at tvinge hans mor hen til eksplosionsstedet for terroristernes dirty bomb, og med at påføre hende en død så smertefuld, at "ikke engang morfin kan lindre"....

Dét virker...

Marcos kommer ud - blot for at terroristerne lykkes at aktiviere hans selvmordsbælte 60 sekunder senere. Inden Jack 1 sekund før detoneringen kyler ham tilbage i kammeret, når den vildfarne unge mand lige akkurat at afsløre, hvad vi nok mistænkte, at Tarin, præsident Hassans sikkerhedschef, som også har forført præsidentens datter, er med i komplottet.

Jo, spændingskurven er for alvor på vej op igen i 24, efter nogle ret tamme afsnit.

Jeg giver derfor afsnit 11 3 stjerner med pil opad.

Dog er Dana sidehistorien fortsat et vældigt irritationsmoment - efter at have skaffet plageånderne af vejen i sidste afsnit, holdes den nu i live ved at en "probation officer" begynder at stille Dana nærgående spørgsmål. Relevansen af alt dette mangler vi dog stadig at se, det føles mest som fyld indtil nu.

Sayid går til den mørke side?

*****5/5 stjerner til Lost, afsnit 6, sæson 6.

Sjette afsnit, "Sundown" havde Sayid som hovedrolleindehaver, både på øen og i de alternative flash-sideways - og det gjorde han godt. Eller rettere, han prøvede at gøre det godt, gøre det gode, men endte efter pres med at bukke under for sin egen latente dræber-natur.

I den alternative virkelighed, viste det sig at Sayids bror var gift med Nadia, trods tydeligvis mere end varme følelser mellem Sayid og hende. Da Nadia spurgte ham, hvorfor han havde fået hende til at gifte sig med broren fremfor sig selv, svarede Sayid, at han ikke fortjente at få hende efter hvad han havde gjort (som torturbøddel). Da broen roder sig ud i problemer med en voldelig pengeudlåner, afviser Sayid først at hjælpe, men jo mere truslerne rykker tæt også på Nadia, jo sværere får han ved at se passivt til. Det ender selvfølgelig meget grimt for pengeudlåneren.

Meget blod bliver også udgydt på øen i dette afsnit, både af Sayid og Smokey. Temaet er også her, at Sayid stædigt fastholder at han "er en god mand", men Dogen, den japanske mystiker, lader til at have set noget andet i Sayid, og fastholder, at det "ville være bedre om Sayid var død". Dogen sætter Sayid på en prøve, der skal afgøre tvisten, og som involverer et angreb på Smokey's alter ego, tidligere kendt som John Locke. Lad os bare sige, at det går ikke som Dogen havde håbet...

Afsnittet rundes af med dannelsen af en ny uhellig trojka - Locke/Smokey, Sayid og den tilbagevendte, skingrende skøre Claire, mens Kate lidt fra sidelinien ser ud til at have rodet sig ud i rigtig dårligt selskab, nok en gang. Lidt underligt at se de tre så tydeligt ovre på den mørke side - men det giver mening.

Endelig vendte Ben også tilbage for en kort bemærkning i dette afsnit, hvor han tilfældigt rendte ind i Sayid - og så noget i Sayids blik som gjorde ham bange - meget bange. Der lader til at vente Ben flere ubehageligheder næste uge, men jeg krydser fingre for at min yndlingsskurk også denne gang snor sig udenom problemerne....

5/5 stjerner til Lost, afsnit 6, sæson 6.

24, 10. afsnit: Giv os en skurk som står distancen

** 2/5 stjerner til 10. afsnit

I min sidste anmeldelse af 24, var jeg ikke helt tilfreds med ottende sæsons udvikling, her den første tredjedel henne i sæsonen.

Hovedproblemet er et ufokuseret plot med for meget genbrug fra tidligere sæsoner, et irrelevant og uendelig langtrukkent sideplot med Dana og hendes eks-kæreste, samt en hastig udskiftning af skurke, med den konsekvens at ingen af dem når at fængsle én.

10 afsnit var rimeligt underholdende, men rettede ikke op på nogen af showets nuværende problemer.

Hvad vi så af nye udviklinger denne gang var en bekræftelse af, at Jack er mere end professionelt interesseret i René, og at hun "ikke vil have noget i mod det", hvis de når skurkejagten er ovre kan bruge lidt mere tid sammen... Noget i René blik og generelt dystre udstråling siger mig dog, at en lykkelig romance næppe venter den plagede Jack.

Hastings, den ikke helt driftsikre nye CTU chef, mander sig i denne episode op til at tage René i forsvar overfor Hvide Hus intriger, sætter faktisk sin stilling ind på det. Han fremstår dog stadig noget flimrende i sammenligning med de tidliger CTU-chefer.

Ellers fortsatte hovedplottet, jagten på de radioaktive stænger, som terroristerne vil bruge til at sprænge en dirty bomb på Manhatten ved, at Jack brugte Farhad's afsjælede legeme som lokkemad for terroristerne ved at foregive at præsidentens forrædderiske bror stadig var i live. Terroristerne havde udpeget en "amerikaner" til at dræbe Farhad, nemlig Marcus, sandsynligvis en konvertit, som vi ser advare sin mor imod angrebet, inden han ifører sig en selvmordsbombervest. Idéen med at det er en tilsyneladende normal amerikansk teenager, som har ladet sig omvende til terrorens sag, er rimeligt skræmmende - men da vi intet hører om Marcus' motiver, er det på den anden side også lidt svært at lade sig helt rive med. Hans forsøg på at dræbe den allerede døde Farhad ender selvfølgelig ikke godt for den unge mand, specielt fordi Chloé hjemme fra CTU lykkes at scramble hans selvmordsbælte, og han ender med at barrikadere sig inde i et trykkammer med Jack stående udenfor og kæmpe for at komme ind til ham...

Endelig fulgte vi Præsident Hassan i hans jagt på datteren, som er stukket af med hans tidligere sikkerhedschef Tarin, efter at denne faldt i unåde. Han må gå en ydmygende tiggergang hos sin kone, der i protest imod Hassans utroskab i staren af sæsonen, nu sidder i et fly på vej ud af USA. Hassan har ikke mange allierede, ingengang i sin egen familie - og den vinkel kunne godt udnyttes mere i showet, men lad os se hvad der venter Hassan af flere ubehagelige overraskelser...

Jeg ville alt i alt ønske, at jeg kunne sige, at 24 var på vej tilbage i storform, men jeg synes desværre stadig at det er en lidt rodet affære, hvor de mere langsigtede spændingselementer mangler. Det er ikke nok bare at hoppe fra situation til situation. Håbet for sæsonen ligger stadig i, at der manifesterer sig en mere troværdig og skræmmende skurk, som ikke elimeneres før til sidst - og så gerne lidt mere dybde og substans i side-plots.

** 2/5 stjerner til 10. afsnit

Flash - til siden?

Lost har altid udmærket sig ved at udfordre fortælleteknikken - efter flash-backs i de første tre sæsoner, vendte man sig imod flash-forwards - og fik så meget succes med teknikken, at ABC nu har startet serien "Flash Forward", hvis hele idé er bygget op om teknikken (og som jeg skal vende tilbage til, så snart "Flash Forward" starter op igen efter vinterhiet).

Her i sjette og sidste sæson (snøft), har Lost-producenterne udfordret sig selv og seerne yderligere med en særegen form for flash - der viser to samtidige, sidestillede virkeligheder - altså ikke glimt af en fortid eller fremtid, men glimt af alternative tidslinier.

Altsammen afhængingt af, om Juliet i slutningen af forrige sæson lykkedes med at detonere brintbomben eller ej.

Vi ved stadig ikke, hvilken af virkelighederne der er den "rigtige".

Måske er de begge de rigtige.

Måske har Lost bevæget sig ind på kvatemekanisk grund. Jeg kommer i hvert fald til at tænke på Scrödingers berømte kat, det på samme tid var død og levende i en tilstand af kvantemekanisk ubestemthed, som i princippet varede ved, indtil en udenforstående observatør indfandt sig.

I 5 afsnit følger vi Jack, som i den alternative virkelighed (hvor øen blev ødelagt, så flyet ikke styrtede ned, og så hovedpersonerne lever deres liv i den "rigtige verden", især LA) er blevet far til en talentfuld, men introvert og præstationsangst søn.

Hvem er moren? Vi ved at Jack og moren er skilt, men får ingen hint. Bloggerne gætter på Juliet.

I den anden virkelighed, på øen, vandrer Jack og Hurley over øen til et fyrtårn, som Hurley ledes til af den døde Jacob. Øverst i fyrtårnet er endnu et sindrigt mekanisk system af spejle og skiver med mange navne på. Ét af navnene er "Shepard" ledsaget af tallet 23 (ingen glemmer vel rækken 4, 8, 15, 16, 23, 42...). Da de drejer skiven, får Jack et glimt af sit barndomshjem.

Det vækker noget meget grimt i ham, for han truer Hurley og smadrer spejlene.

Den opmærksomme iagttager vil tænke: Måske er "Shepard" ikke Jack, men hans far - ejeren af det hus vi så et glimt af?

Når jeg får bedre tid, skal jeg studere samtlige tal og navne på fyrtårnsskiven, de kan findes her.

Senere sidder Jack og stirrer udtryksløst ud over havet, imens Hurley tager en lille snak med afdøde Jacob. Det var ikke helt meningen, forstår man, at Jack skulle flippe sådan ud - eller måske var det lige præcist meningen....

Jo, alt er dobbelttydigt i Lost. Som seer har man aldrig været mere... lost.

Men det er og bliver vanvittigt underholdende.

Alt tyder på den formidle afslutning af serien, som vi alle har drømt om.

Som nævnt i går:

5/5 stjerner til Lost, afsnit 5, sæson 6.