** 2/5 stjerner til 10. afsnit
I min sidste anmeldelse af 24, var jeg ikke helt tilfreds med ottende sæsons udvikling, her den første tredjedel henne i sæsonen.
Hovedproblemet er et ufokuseret plot med for meget genbrug fra tidligere sæsoner, et irrelevant og uendelig langtrukkent sideplot med Dana og hendes eks-kæreste, samt en hastig udskiftning af skurke, med den konsekvens at ingen af dem når at fængsle én.
10 afsnit var rimeligt underholdende, men rettede ikke op på nogen af showets nuværende problemer.
Hvad vi så af nye udviklinger denne gang var en bekræftelse af, at Jack er mere end professionelt interesseret i René, og at hun "ikke vil have noget i mod det", hvis de når skurkejagten er ovre kan bruge lidt mere tid sammen... Noget i René blik og generelt dystre udstråling siger mig dog, at en lykkelig romance næppe venter den plagede Jack.
Hastings, den ikke helt driftsikre nye CTU chef, mander sig i denne episode op til at tage René i forsvar overfor Hvide Hus intriger, sætter faktisk sin stilling ind på det. Han fremstår dog stadig noget flimrende i sammenligning med de tidliger CTU-chefer.
Ellers fortsatte hovedplottet, jagten på de radioaktive stænger, som terroristerne vil bruge til at sprænge en dirty bomb på Manhatten ved, at Jack brugte Farhad's afsjælede legeme som lokkemad for terroristerne ved at foregive at præsidentens forrædderiske bror stadig var i live. Terroristerne havde udpeget en "amerikaner" til at dræbe Farhad, nemlig Marcus, sandsynligvis en konvertit, som vi ser advare sin mor imod angrebet, inden han ifører sig en selvmordsbombervest. Idéen med at det er en tilsyneladende normal amerikansk teenager, som har ladet sig omvende til terrorens sag, er rimeligt skræmmende - men da vi intet hører om Marcus' motiver, er det på den anden side også lidt svært at lade sig helt rive med. Hans forsøg på at dræbe den allerede døde Farhad ender selvfølgelig ikke godt for den unge mand, specielt fordi Chloé hjemme fra CTU lykkes at scramble hans selvmordsbælte, og han ender med at barrikadere sig inde i et trykkammer med Jack stående udenfor og kæmpe for at komme ind til ham...
Endelig fulgte vi Præsident Hassan i hans jagt på datteren, som er stukket af med hans tidligere sikkerhedschef Tarin, efter at denne faldt i unåde. Han må gå en ydmygende tiggergang hos sin kone, der i protest imod Hassans utroskab i staren af sæsonen, nu sidder i et fly på vej ud af USA. Hassan har ikke mange allierede, ingengang i sin egen familie - og den vinkel kunne godt udnyttes mere i showet, men lad os se hvad der venter Hassan af flere ubehagelige overraskelser...
Jeg ville alt i alt ønske, at jeg kunne sige, at 24 var på vej tilbage i storform, men jeg synes desværre stadig at det er en lidt rodet affære, hvor de mere langsigtede spændingselementer mangler. Det er ikke nok bare at hoppe fra situation til situation. Håbet for sæsonen ligger stadig i, at der manifesterer sig en mere troværdig og skræmmende skurk, som ikke elimeneres før til sidst - og så gerne lidt mere dybde og substans i side-plots.
** 2/5 stjerner til 10. afsnit
Ingen kommentarer:
Send en kommentar