torsdag den 1. april 2010

påskepakke

24 Season 8 Episode 14 Day 8: 5:00 AM – 6:00 AM: *** stjerner af 5


V Season 1 Episode 5 Welcome to the War ** stjerner af 5


Lost Season 6 Episode 10 The Package ***** stjerner af 5


Flash Forward Season 1 Episode 12 Blowback ** stjerner af 5


Da både Flash Forward og nu V er vendt tilbage efter en længere vinterpause, tager vi en samlet status på de fire hotteste serier lige nu:


24 er desværre stadig lidt ujævn med for mange twist, der ikke udløser "wauw", men mere et vantro "what the f..."?? Dana i muldvarperollen virker fuldstændig utroværdig, som figuren desværre har gjort gennem hele sæsonen - hvad i alverden skulle denne bondepige med halvkriminel fortid have at gøre med mellemøstlige teorrister - og mest underligt, hvordan kan hun slippe afsted med at dræbe en person på CTUs område og i det hele taget være sig fuldstædingt åndeligt fraværende under en national sikkerhedskrise, uden at en eneste på stedet til syneladende undrer sig? Afsnit 14 lage sig i den middelmådige slipstrøm, men blev reddet af en ret fed skudduel i slutningen med Bauer og René imod en stor overmagt.


Jeg håber stadig, men det ser ud som om 24 slutter temmelig ordinært og idé forladt - måske en dårlig idé at tage denne ottende sæson med.


Men jeg kan selvfølgelig tage fejl....


V (står for Visitors) havde jeg glædet mig til. De 4 første afsnit i efteråret, om et ekstraterristisk besøg, som starter godt med smukke kvindelige ledere der proklamerer "fred for altid", men hvor man aner at der er andre og knap så ædle hensigter, fængede ret godt. Men 5. afsnit bragte ikke meget nyt. Vi så de fremmedes leder Anna, beslutte at "lave en hær", hvilket hun gjorde ved at snuse sig frem til den stærkeste han, parre sig med ham (ganske mekanisk og glædesløst) for til sidst at proklamere, at nu ville hun lægge sine æg og skaffe lidt føde til afkommet, hvorefter hun med et Aliens-agtigt gab satte tænderne i sin partner, på rigtig edderkoppehun manér.... Lidt for kalkuleret scene efter min smag. Den dramatiske konflikt i V er stadig politikvinden, som leder modstandsbevægelsen, men hvis søn er betaget af de fremmede og forelsket i - af alle - Annas datter... Så i virkeligheden kampen mellem 2 mødre. Det vækker vage minder om Camerons Aliens, og det er en god grundkonflikt, men jeg savner lidt mere drive i historien.


Lost havde i 10. afsnit Jin og Sun i hovedrollen - de var SÅ tæt på at blive genforenet efter sæsoners adskillelse, men MiB's plan blev forpurret, og Jin er nu på den anden ø, hvor han holdes fanget af Whitmore, der også har medbragt Desmond, en meget savnet karakter. Ikke et helt så medrivende afsnit, som forrige helt fantastiske Richards historie over flere århundreder, men den var også næsten umulig at slå. Skal blive spændende at følge Desmonds historie i næste uge.


Endelig Flash Forward: Efter et OK dobbeltafsnit tabte 12 afsnit en del kadence. Vi fulgte den lesbiske betjents forsøg på at blive gravid. Den asiatiske betjents Dimitris kærstes forsøg på at forhindre at Mark slår ham i hjel, som Flash Fowardet fortalte. Mark er som sædvanlig en kold skid. Mest spændende var Erins forsøg på at finde sin datter, som er forsvundet - igen.... (blev for nogle år siden meldt falsk faldet i Irak, som vi også så i dette afsnit, grunden tl at Erin blev alkoholiker).


Jeg nyder principielt tidsrejseproblematikken uendelige variationsmuligheder over temaet fri vilje vs. skæbne, men jeg synes ikke serien dyrker det konsekvent nok - der er alt for meget ligegyldigt fyld.


24 Season 8 Episode 14 Day 8: 5:00 AM – 6:00 AM: *** stjerner af 5


V Season 1 Episode 5 Welcome to the War ** stjerner af 5


Lost Season 6 Episode 10 The Package ***** stjerner af 5


Flash Forward Season 1 Episode 12 Blowback ** stjerner af 5

Ingen kommentarer:

Send en kommentar